Af Ask Hejlskov Larsen<\/strong><\/p>\n Min nye lejligheds stuevindue vender ud mod Peblinges\u00f8en. I 4 sals h\u00f8jde kan jeg, min k\u00e6reste og min yngste og eneste hjemmeboende se Dronning Louises bro, r\u00e6kken af store kastanjetr\u00e6er langs Dosseringen, t\u00e5rnene over N\u00f8rrebro og Kaffesalonen og svaneb\u00e5dene. Det f\u00f8rste vi alle g\u00f8r, n\u00e5r vi v\u00e5gner, og det sidste vi g\u00f8r, n\u00e5r g\u00e5r i seng, er at g\u00e5 ind i stuen og nyde udsigten. Om morgenen kaster solen pletter i den tynde bl\u00e5lige dis over s\u00f8en, hele dagen flimrer N\u00f8rrebro og virvaret af menneskeskikkelser p\u00e5 broen i vandoverfalden, og om aftenen er himlen fuld af orange og rosa og s\u00f8en natbl\u00e5, indtil natten kommer, hvor Go-Mores og Nemlig.coms skilte sammen med Irmah\u00f8nen tr\u00e6kker lange baner igennem det m\u00f8rke s\u00f8vand. <\/span><\/p>\n <\/span>Men da jeg og min k\u00e6reste som s\u00e6dvanlig kommer ind i stuen fredag morgen for lige at se til udsigten, ser vi noget, der virker mere foruroligende end ellers: En kraftig r\u00f8g breder sig henover tagene p\u00e5 N\u00f8rrebro og ind over broen; vi konstaterer, at der holder brandbiler og en ambulance i n\u00e6rheden, og vi mener derfor ikke, at der er mere for os at g\u00f8re. En times tid senere er vi p\u00e5 vej ud p\u00e5 vores ugentlige fridagstur med hunden, og allerede da vi kommer ud af d\u00f8ren, rammes vi af en st\u00e6rk lugt af brand. R\u00f8gen er ikke taget af og den flagrende truende fane f\u00f8lger os i tv\u00e6rgadernes \u00e5bninger mellem husr\u00e6kkerne hele vejen ned ad \u00d8ster Farigmagsgade til \u00d8stre Anl\u00e6g, hvor hunden f\u00e5r lov at l\u00f8be frit. Det er f\u00f8rst om aftenen, at min k\u00e6reste p\u00e5 nettet l\u00e6ser, at det er bagg\u00e5rdsbygningen i Baggesensgade, der er br\u00e6ndt ned. Chokeret bliver jeg klar over, at jeg uforvarende og helt ubekymret har v\u00e6ret vidne til, at noget vigtigt og helt s\u00e6rligt bogstaveligt talt er g\u00e5et op i r\u00f8g. <\/span><\/p>\n <\/span>Det er bevidst, at jeg lidt uklart siger \u201dnoget vigtigt og helt s\u00e6rligt\u201d, og det er, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg ellers skal skrive. Inde i bagg\u00e5rden bag \u201dKaffesalonen\u201d oppe p\u00e5 4 sal i et ellers solbeskinnet rum i den nu nedbr\u00e6ndte kontorbygning fra 1936 har min ven kunstneren Torben Simonsen igennem snart en del \u00e5r skabt noget, noget som jeg ikke rigtig har et almindelig praktisk ord for; det er snarere en id\u00e9 eller en forestilling end noget helt almindeligt fysisk. Selv kaldte Torben det for sit \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d, men som med alt andet, som Torben har foretaget sig, har dette ord noget fiktivt over sig. Allerede for snart en del \u00e5r siden, f\u00f8r han overhovedet har haft noget at g\u00f8re med baghuset i Baggensgade, opbyggede han sit interaktive kunstv\u00e6rk \u201dLUST\u201d som en fiktiv rumlig installation med flere rum, herunder ogs\u00e5 et arbejdsv\u00e6relse, og i \u00e5rene efter har han udstillet en lille model af, hvad han sagde var hans arbejdsv\u00e6relse i en k\u00e6lder p\u00e5 Islands Brygge. Her for nyligt har han p\u00e5 B\u00e5dteateret indrettet scenen som et arbejdsv\u00e6relse i en performance, hvori der igen optr\u00e6der en ny skalamodel af det samme rum, der dog ikke ser ud som om det forrige. \u201dArbejdsv\u00e6relset\u201d er for Torben prim\u00e6rt et fiktivt sted, et slags indre rum, hvor verden reflekteres i video- og computersk\u00e6rme og gennem de mennesker, der kommer og g\u00e5r, fysisk som psykisk, i hans indre verden. Man skal nemlig forst\u00e5, at der ikke altid er skarpe gr\u00e6nser mellem indre og ydre virkelighed i Torbens kunstneriske arbejde. S\u00e5ledes insisterede han p\u00e5 ved sin performance p\u00e5 B\u00e5dteateret, at det, han lavede, ikke var en musical, men en dr\u00f8m om<\/b> en musical. Af samme grund tillader jeg mig at kalde hans \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d for en forestilling<\/b> om et arbejdsv\u00e6relse.<\/p>\n <\/span>Her i dette forestillede v\u00e6relse gemte Torben skitser til projekter eller v\u00e6rker, som han i mange tilf\u00e6lde ikke \u00f8nskede skulle v\u00e6re andet end skitser. \u201dTill\u00f8b\u201d er s\u00e5ledes et typisk ord p\u00e5 de \u00e6ldre b\u00e5nd, der stod p\u00e5 en af rummets hylder, og i sin computer gemte han et stort og ambiti\u00f8st projekt om formidling af videnskab, et radiospil, et projekt med genskabelse af 1980er-bandet \u201dKliche\u201d, en film om en indianer, han havde m\u00f8dt i USA, en faktisk f\u00e6rdig omredigering af hans og mine gamle undergrundsfilm \u201dLuma\u201d og \u201dLow Light\u201d for bare at n\u00e6vne dem, jeg lige husker, og i skabet oven over computeren stod \u00a8mine favoritter: en hel r\u00e6kke p\u00e5 ca. 1 \u00bd meter af sm\u00e5 sorte skitseb\u00f8ger med udkast til endnu flere projekter, tegninger af dr\u00f8mmeuniverser, vittigheder, fiktive kort, nedskrevet af forskellige fiktive personer som \u201dHerman\u201d, \u201dJohn\u201d og forskellige andre, herunder flere gale videnskabsm\u00e6nd, hvis navne jeg ikke l\u00e6ngere husker.<\/p>\n <\/span>Fredagen, pr\u00e6cis en uge efter branden, m\u00f8des Torben og jeg for at tilse brandtomten sammen, hvorefter vi g\u00e5r en tur langs s\u00f8en neden for Baggensgade for at tale om, hvad der nu skal ske. Torben fort\u00e6ller, at han endnu ikke ved, hvad han skal stille op, men beder mig om at skrive en side om de projekter, som han havde gemt i sit \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d, og selvom jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at der ikke er g\u00e5et noget tabt, som kan br\u00e6nde, forestillinger kan jo ikke br\u00e6nde, siger jeg det ikke, da jeg ikke vil virke kr\u00e6nkende. I stedet siger jeg, at jeg ikke er helt klar over genren, jeg skal skrive i; \u201djeg har det altid sv\u00e6rt med det med genrer\u201d, siger jeg. \u201dMen det er ligegyldigt\u201d, svarer han; \u201ddu skal bare beskrive, hvordan du s\u00e5 det, der var. Du skal skildre din oplevelse<\/i>. Om du ikke er sikker p\u00e5, at du husker rigtigt, kan du skrive lidt om, men det beh\u00f8ver du ikke; du kan ogs\u00e5 bare lade det v\u00e6re, som du husker det.\u201d Der var den igen, t\u00e6nker jeg. Hvordan noget er eller ikke er, er det ikke vigtigste for Torben, det er oplevelsen af det skete, det er forestillingen <\/b>om hvad der var.<\/p>\n <\/span>P\u00e5 vejen hjem under de v\u00e5de kastanjetr\u00e6er langs s\u00f8en t\u00e6nker jeg, at forestillingen om hans \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d ikke kan erstatte fornemmelsen af at sidde i den hvide l\u00e6nestol i hj\u00f8rnet, hvor jeg tit har siddet med min egen computer i sk\u00f8det og h\u00f8retelefoner i \u00f8rene, mens Torben arbejdede ved skrivebordet for nu og da at stoppe op for at bede mig om min mening om det ene eller andet klip, en lyd eller et musikalske tema. Jeg t\u00e6nker, at jeg gerne ville gense de skitseb\u00f8ger, jeg har v\u00e6ret fan af, siden jeg l\u00e6ste den f\u00f8rste p\u00e5 en betontrappe i Odenseforstaden Vollsmose for over 30 \u00e5r siden, da vi blev l\u00e5st ude fra en venindes lejlighed, som vi overnattede i. Jeg ville gerne have fremvist filmene \u201dLuma\u201d og \u201dLow Light\u201d med stolthed, fordi de nu endelig var redigeret f\u00e6rdig som det ubestemmelige orgie af farve, former og halv og heln\u00f8gne mennesker, som de for mig skulle have v\u00e6ret fra begyndelsen, da de blev optaget p\u00e5 bl.a et slagteri i Odense. Og jeg har l\u00e6nge \u00e6rgret mig over, at videnskabsprojektet aldrig blev til noget, da Torben i dette projekt som en antropolog studerede naturvidenskabelig forskning, som man studerer kunstv\u00e6rker og andre menneskelige produkter. Jeg ville gerne have set bl.a. den skitse til en film om mig selv, som Torben havde samlet materiale til, og som jeg fornemmede var temmelig kritisk overfor min egen kunstneriske fremgangsm\u00e5de, og p\u00e5 vejen op ad trappen til min lejlighed i N\u00f8rre S\u00f8gade t\u00e6nker jeg, at branden p\u00e5 flere m\u00e5der accentuerer forholdet til b\u00e5de min og Torbens d\u00f8d og d\u00f8den som begreb: Hvad skal der v\u00e6re tilbage efter at alt, hvad vi har troet p\u00e5, elsket, arbejdet for, dr\u00f8mt om og t\u00e6nkt p\u00e5 er forsvundet, br\u00e6ndt op eller bare glemt?<\/p>\n <\/span>Da jeg senere er faldet i staver ved udsigten fra vinduet i stuen, kommer min k\u00e6reste ind med sit pjuskede troldeh\u00e5r, intense \u00f8jne, blomstrende nederdel og sin st\u00e6rke kop ekspresso-kaffe for at arbejde videre med en eller anden artikel, som hun arbejder p\u00e5 for tiden, uden at sk\u00e6nke mig et blik, og jeg t\u00e6nker for mig selv henne ved vinduet selvh\u00f8jtideligt, at hun heldigvis er her stadig. Min k\u00e6reste er ikke bare min k\u00e6reste, hun er min kone, vi har gift i mange \u00e5r, og jeg t\u00e6nker: Torben er heller ikke d\u00f8d. Hans b\u00f8rn lever, og vi kan stadigv\u00e6k tage tilbage til hans \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d i vores forestillinger. Jeg ville bare have \u00f8nsket, at andre ogs\u00e5 kunnet have set det. Jeg ville \u00f8nske, at andre ogs\u00e5 kunne have f\u00e5et den oplevelse, som jeg har haft ved at v\u00e6re i \u201darbejdsv\u00e6relset\u201d. Det er ikke godt nok, at det bare er min<\/i> oplevelse.<\/p>\n <\/span>For nogle \u00e5r siden fik Torben konstateret kr\u00e6ft, og i mere end et \u00e5r var jeg i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville overleve. I den tid var det ikke p\u00e5 tale, at han skulle arbejde kunstnerisk end sige have en fremtid for sig. Alligevel fik han efterlods b\u00e5de en k\u00e6reste og to b\u00f8rn. Og jeg kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at det vigtigste og det mest s\u00e6rlige er de levende, det der sker lige nu!<\/p>\n <\/span>Da jeg rejser mig, t\u00e6nker jeg, at det faktisk er meget logisk, at de projekter, som Torben prim\u00e6rt forst\u00e5r som till\u00f8b, forestillinger, dr\u00f8mme og skitser aldrig fuldendes, men forbliver noget bl.a. han og jeg har forestillet <\/b>os. Men jeg bryder mig ikke om det. Jeg bryder mig ikke om at m\u00e5tte se i \u00f8jnene, at noget bare skal v\u00e6re for mig<\/i>. Der skal v\u00e6re noget bagefter. Verden skal forts\u00e6tte. Den er for de levende. Alle disse film og projekter i Torbens \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d burde have v\u00e6ret blevet fuldendt. De burde have eksisteret i dag.<\/p>\n <\/span>Jeg g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet og s\u00e6tter vand over til te, dumper mig ned i stolen og venter p\u00e5 kedlens lampe holder op med at lyse, da jeg t\u00e6nker, at nogle mener, at vi mennesker en dag kan rejse i tiden. <\/span><\/p>\n <\/span>S\u00e5 tager jeg en dyb ind\u00e5nding, og i k\u00f8kkenet lover jeg mig selv, at jeg vil g\u00f8re det muligt. S\u00e5 vi lige nu, her hvor vi befinder os, kan opleve, hvad der er sket, hvad der kunne have v\u00e6ret sket og hvad der vil ske. T\u00e6nk, hvis Baghuset i Baggesensgade slet ikke var br\u00e6ndt, og Torben genopf\u00f8rte sit \u201darbejdsv\u00e6relse\u201d i en ny performance, ligesom han har gjort flere gange f\u00f8r!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En kort historie om, hvad der skete efter branden i Baggesensgade Af Ask Hejlskov Larsen Min nye lejligheds stuevindue vender ud mod Peblinges\u00f8en. I… <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"episode_type":"","audio_file":"","duration":"","filesize":"","date_recorded":"","explicit":"","block":"","filesize_raw":""},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/763"}],"collection":[{"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=763"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":768,"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/763\/revisions\/768"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/longleg.one\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}